Hvad kendetegner os?

Oasen er børnehaven med højt til loftet. Der er grobund for udvikling, og du vil opleve et hus fyldt med energi og dygtigt fagligt personale. Vi er et hus med plads til alle. En børnehave med fokus på nærvær, kost, krop og bevægelse.

Et mangfoldigt hus med plads til forskelligheder i et anerkende miljø. 

Vi værdsætter uderummet meget, så både vores store legeplads og nærområde bliver brugt flittigt hver dag af såvel vuggestuen som børnehaven. 

Børn lærer også igennem krop og bevægelse. Det er sundt og vigtigt for barnets alsidige udvikling, at der er sunde læringsmiljøer for fysisk og kropslig aktivitet. Vi bruger løbecykler, klatrer, hopper over åen, gynger og flyver på svævebanen. Alt sammen så sanser og krop stimuleres og udvikles.

Smag på verden

Vi smager på alle 4 årstider og gør meget ud af, at børnene får forskellige smagsoplevelser og derigennem lader sig inspirere og udfordre. Vi engagerer og involverer både børn og forældre i de aktiviteter, hvor det er muligt. Vi har haft besøg af syriske forældre, som viste os, hvad de spiser til hverdag.

Derudover laver vi småretter som for eksempel hjemmelavet pesto eller kartoffelpizza og koger suppe for at opleve så mange smagsvarianter som muligt. Det er vigtigt, at børnene har medindflydelse og føler sig som en del af fællesskabet. Vi smager altså på livet igennem de 4 årstider.