Forældresamarbejde

I Oasen vil vi gerne sikre et sundt, udviklende og værdifuldt forældresamarbejde. Det er vigtigt,både for os som personale og ikke mindst for jer som forældre, at I har tillid til at aflevere jeres barn og vide, at det er i gode hænder.

Det gode samarbejde

Vi lægger vægt på et trygt og tillidsfuldt forældresamarbejde, hvor I som forældre og familie føler jer velkomne, forstået og trygge. Det er vigtigt at skabe grobund for det gode samarbejde. Derfor anbefaler vi altid, at I besøger Oasen, inden jeres barn begynder i vuggestuen eller børnehaven.

I får altid et velkomst brev med posten, hvor I herefter har mulighed for at kontakte os for et besøg.

Som forældre er det jer, der kender jeres barn bedst, og derfor vil vi gerne invitere jer til et opstartsmøde, hvor vi lytter og fortæller om de ting, som er vigtige lige netop for jeres barn. Sammen kan vi give barnet en rigtig god start, hvor et godt forældresamarbejde er én af forudsætningerne.