Vi ønsker, at jeres barn får en god tid hos os i Oasen, først i vuggestuen, siden i børnehaven og senere i forårs-SFO og skole. Derfor gør vi meget ud af at sige "velkommen til Oasen".
Hverdagen er kernen i Børnehuset Oasen. Vi arbejder meget med rutiner og faste rytmer. Det giver børnene ro og tryghed samtidig med, at de får mere lyst til at udfolde sig - også spontant.
Storegruppen i Oasen tager toget til Svendborg Badeland i vinterperioden. Vi er af sted i en periode på 7 uger, 1 gang om ugen. Vi er glade for at kunne gøre børnene trygge ved vand.